torsdag den 16. april 2009

Endelig blev jeg færdig

Jeg har været i gang med dette LO siden før-scrap til Convention.

Det var egentlig meningen, at det skulle have været med i den ene af skitsekonkurrencerne, men jeg gik i stå fredag aften og lørdag var der bare ikke tid pga. kurser og indkøb.




Jeg ved godt, at jeg sikkert har sagt det før, men jeg elsker simpelthen denne lille tøs. Hun kan lave SÅ mange fantastiske udtryk og især når hun er glad eller stolt, så lyser hendes lille ansigt op og glæden stråler ud af hende.

Billedet er taget til min fødselsdag, hvor de store børn - som hun ikke var én af - skulle sidde ved et lille bord ved siden af spisebordet. Laura skulle sidde i høj stol sammen med de voksne og William. Men det passede ikke damen, hun var så glad og stolt over at hun selv kunne komme på på bænken og sad parat længe før vi egentlig skulle til bords.

Hendes forældre har vist siden overvejet om der skulle investeres i sådan et sæt enten til stuen eller et af værelserne........

Og så lige et par detaljebilleder. Fandt nogle knapper, der bare passede perfekt til papiret.




søndag den 5. april 2009

Nyt legetøj

Jeg har fået nyt camera ....... eller altså jeg har købt nyt camera.

Et digitalt spejlreflekscamera fra Sony.
Modellen hedder vist 350.

Er super, super glad for det, men skal lige lære det at kende.
Det er vist nødvendigt at læse bare en smule i brugsvejledningen.

Forår, sol og varme



Så kom det gode vejr - jeg elsker solen. Og straks måtte vi på planteskolen og købe ind til krukkerne i haven.

Det blev en god blanding af påskeliljer, efeu, lyng og andre skønne planter.



Der er blevet ryddet op i skuret, kørt på lossepladsen, luget, planet og slappet af i solen.

Så INTET scrap til mig denne weekend - selv om der var stort fødselsdagscrop på www.scrapsisters.dk, men vejret trak altså mere.